Askvej 42, Dyrup, 5250 Odense SV

Rummelig og veldisponeret villa

På en stille og rolig villavej i Dyrup finder I denne velindrettede villa, der tilbyder god plads med hele fire værelser, badeværelse og gæstetoilet. Samtidig er boligen yderst stemningsfuld med store vinduespartier, der nyder godt af små blyindfattede, farvede ruder, som giver et smukt lysindfald i boligens store stue. Fra stuen er der direkte udgang til en hyggelig have, der er dejligt ugeneret og helt lukket af, så I trygt kan lade både småbørn og kæledyr løbe rundt på den solrige plæne.

Nøjagtigt som det er tilfældet med boligen, er også adressen ideel til børnefamilien. De daglige gøremål kan nemt ordnes med Højmeskolen beliggende kun godt fem minutters spadseretur fra adressen og med endnu kortere afstand til såvel indkøb som Børnehuset Dyrup. I kan ligeledes hurtigt spadsere til Højme Svømmehal. Samtidig finder I et busstoppested nær matriklen, hvorfra bussen kan bringe jer helt ind i Odense Centrum på kun lidt over ti minutter. Der er ligeledes nem adgang til det fynske motorvejsnet.

Villaen blev opført i 1972 og moderniseret i 2006 og 2010 præsenterer sig pæn og velholdt med lyst murværk og 161 veludnyttede boligkvadratmeter i et enkelt plan. Dertil kommer en muret garage med integreret redskabsskur på alt i alt 22 kvadratmeter.

Allerede I entréen kan man tydeligt fornemme, at der er tale om en lys og rummelig bolig med en behagelig stemning. Der er indbygget garderobeplads, god plads til at komme af med overtøjet, adgang til flot gæstetoilet og høje vægpaneler, der fortsætter ned i husets soveafdeling, som der i øvrigt kan lukkes af til. Her finder I et bryggers, et stort badeværelse og samtlige fire værelser, hvoraf det største har udgang til haven.

Opholdsmiljøet består af stue og spisekøkken - I kan nemt vælge at åbne op mellem de to rum. Fine radiatorskjulere bidrager til en herskabelig atmosfære i stuen, og mod syd er der udgang til en solrig læterrasse i haven.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling

Giv et bud